Verdens Farligste Abe!




Mennesket er et dyr, men et helt specielt et af slagsen. Men hvad betyder vores dyriske natur for hvordan vi indretter vores samfund? Et foredrag om hvad vi ved om menneskets natur og hvodan vi kan bruge den viden til at være kritiske over for politiske argumenter der bruger argumentet ”jamen, det er jo I vores natur”. 

Mange politikere bruger argumenter om hvad der er naturligt for mennesker når de skal begrunde deres politiske valg. Det er naturligt for mennesker at være grådige, og tænke på sig selv først, kan de for eksempel sige. Mennesket er jo i virkeligheden bare en hårløs abe. 

I dette foredrag fortæller jeg om hvad primatologer har opdaget om abers natur, og om hvordan menneskets udviklingshistorie har gjort os til den helt specielle slags abe som vi er. Det viser sig at abers naturlige instinkter er meget mere komplekse end den måde de ofte bliver beskrevet. Aber kan både være grådige og voldelige, men også solidariske og kærlige.  

Der er et paradoks i at sammenligne os selv med aber når vi skal finde ud af hvordan mennesker bør opføre sig.  For på den ene side er det sandt at vi minder om dem, men på den anden side så er der ingen menneskesamfund hvor det anses som værende normalt at opføre sig som en chimpanze. 

Foredraget giver eksempler på hvordan man se kritisk på udsagn om menneskets natur, foreksempel:
  • Det er naturligt at være drevet af egeninteresse
  • Det er naturligt at hanner og hunner parrer sig og får børn
  • Det er naturligt at dem der arbejder hårdest får mest
  • Det er naturligt at mænd er aggressive og kvinder sociale
  • Det er naturligt at være doven og prøve at snyde de andre
  • og så videre...
Men hvad hvis menneskets natur er at bruge kultur til at overvinde sin egen natur?



1 kommentar: