Hvorfor ikke en kendis?
Hvorfor skulle du hyre en ukendt antropolog til at holde foredrag i stedet for en kendis?
1. Fordi den viden og de perspektiver jeg har er anderledes. Mange kendte foredragsholdere bliver inviteret på grund af deres holdninger og deres erfaring med ledelse og politik. Som antropolog kan jeg ikke fortælle om hvordan tingene foregår på Christiansborg eller i bestyrelseslokalerne. Jeg kan fortælle om hvordan almindelige mennesker lever i andre dele af verden, ikke fordi jeg har læst om dem, men fordi jeg har levet sammen med dem.
2. Fordi jeg ikke skal have det hvide ud af øjnene for at komme og fortælle et publikum om de ting jeg ved. Jeg vil nemlig hellere holde ti foredrag for 2000 kroner end et foredrag for 20,000 - det er fordi jeg faktisk synes det er et vigtigt budskab jeg har som jeg gerne vil dele med så mange som muligt. Som videnskabsmand mener jeg at det er en naturlig del af mit job at dele min viden med så mange som muligt. Jeg ved også godt at offentlige institutioner har begrænsede pengekasser til rådighed. Derfor er jeg også fleksibel, hvis du er i tvivl om det kan lade sig gøre med de beløb du har til rådighed så send mig en mail og vi snakker om hvordan det kan lade sig gøre.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar